En af de ting jeg hader ved at dansk er blevet englificeret, er, at man er begyndt at bruge flertalsformer som ental. Nogle siger “en muffins” og folk siger endda “en CD’er”, selvom ‘er er den danske flertalsform.

Der er kun mig,
Og jeg gælder ikke for nogen.

Danmarks Radio er fra mange sider blevet beskyldt for at være ræverøde, og selvfølgelig er de det.

Men for noget tid siden oplevede jeg det modsatte; vi havde besøg af nogle familievenner, som har en lille datter på 7–8 år. Jeg blev så sat til at passe hende, og hun foreslog så, at vi kiggede på DR’s Oline side, for de lidt mindre. Det gjorde vi så, og nåede på et tidspunkt til en historie om Nikolaj, en pingvin bosat i en jungle, som fik besøg af en isbjørn. En meget driftig isbjørn, som ville åbne en forretning. Han prøver forskellige forretningsplaner: at sælge varme frakker, palmer og bananer; frakkerne er ingen interesserede i, palmerne kan de få gratis og ligeledes med bananerne. Nikolaj ender med at redde dagen ved at åbne en café med banana splits for den stakkels isbjørn.

Hvis det ikke er basal liberalisme, så ved jeg ikke hvad er.

“Må jeg lige sige noget?”, “må jeg spørge om noget?”

Det har du allerede gjort, kom nu til sagen.

Og så var det hun begyndte at generalisere,
Du ved, som kvinder jo altid gør.

Hvorfor er det, at man på dansk tager fremmedord til sig, som ikke betyder det samme på originalsproget? Det klassiske eksempel er “flûte” — et ord der betyder “fløjte” på originalsproget (fransk), men som er betegnelsen for det, man på fransk kalder “baguette”.

Der lød en stille hvisken,
Og tiden gik i stå,
Den dag de stillede bilerne,
Og gik bort på må og få.

Det kan godt være man ikke snakker pænt i proletarstræde,
men jeg er ikke på denne jord for at gøre din mor og far glad.

I dag har min skole, Vestre Borgerdyd, skiftet navn til Københavns åbne Gymnasium (KG). Dette ses som led i en fornyelsesproces skolen har været i gang med over det seneste stykke tid; der har været heftig udvikling omkring elevrådet og 1. januar overgik alle landets gymnasier som bekendt til statsligt selveje.

Dagen i dag blev brugt på en lidt alternativ måde. Alle eleverne var ude i marken — min egen klasse var på Carlsberg — og derefter var der en reception, med så prominente talere som tidligere elev, Klaus Rifbjerg og journalist ved Dagbladet Information, Georg Metz. Disse snakkede meget om deres respektive skoletid og om hvordan de så KG’s fremtid.

Personligt har jeg et lidt ambivalent forhold til det. Jeg er enormt positiv over den udvikling skolen har været inde i, siden starten af indeværende skoleår, men jeg synes omvendt at navneskiftet til KG er lidt åndssvagt. Ikke fordi jeg ønsker at holde fast i et traditionsrigt navn, for det kunne jeg ikke være mere ligeglad med. Men fordi jeg synes det virker som et lidt letkøbt forsøg på at slippe væk fra de negative associationer mange har med navnet “Vestre Borgerdyd”. Og så fordi jeg synes navnet i sig selv er ret tamt. Dels virker det som en lidt for åbenlys kopi af Det Fri Gymnasium, dels lugter navnet generelt lidt for meget af en marketingsløsning. Jeg er bestemt tilhænger af fremskridt, men jeg synes ikke navnet havde behøvet blive ændret for dette.

Men fra i dag, torsdag d. 18. januar 2007, er jeg elev på Københavns åbne Gymnasium.

Den 6. september 2006 hoppede Dagbladet Information med på bølgen og begyndte at udgive en gratisavis, kaldet 15:15 (navngivet efter det klokkeslæt den udgives på). Der dog den tvist ved 15:15-konceptet at den udgives som PDF, som man så kan printe hvis man skulle ønske det.

Jeg er i udgangspunktet modstander af gratisaviser. Jeg er imod den tankeløse viderebringelse af nyheder, uden nogen form for analyse eller andet der kan give en artikel det perspektiv og den dybde jeg personligt føler jeg har brug for. Det nærmeste man kommer dette i de fleste gratisaviser er gennem deres klummer, ofte skrevet af folk hvis eneste kvalifikation er det faktum at de er kendte.

Men den opfattelse har jeg været nødt til at revidere, på baggrund af 15:15. Den vender nemlig det hele på hovedet. Nyheder er der ikke mange af — og, som med Information generelt, er det hovedsageligt fra Ritzau — men der er masser af analyse og opinion, den slags der kan gøre en forskel for en selv. Det er med andre ord en gratisavis fuldstændig i Informations ånd, hvor sensationerne må vige for gennemtænkte tankevækkende artikler.

Er man til en intellektuel udfordring, publiceret i PDF, kan jeg ikke anbefale 15:15 nok.