En af de ting jeg hader ved at dansk er blevet englificeret, er, at man er begyndt at bruge flertalsformer som ental. Nogle siger “en muffins” og folk siger endda “en CD’er”, selvom ‘er er den danske flertalsform.

Der er kun mig,
Og jeg gælder ikke for nogen.

Life is what happens to you while you’re busy making other plans.

James Bennett:

We like to think of people like the ancient Egyptians as fairly primitive folks

This reminds me of the philosophy class I took last year. In the start of the year we discussed Socrates, and some were incredibly impressed with how far he seemed to have gotten in cultural development. I didn’t say it out loud, but I thought to myself that, if they wanted to view it that way, they should instead be talking about why we haven’t gotten further. You can’t look back admiring how far ahead they were (unless, of course, you’re comparing them to people of their time, but this wasn’t the point of my classmates’ argument); you can merely observe the fact that we haven’t developed more.

Sometimes the same is different,
But mostly it’s the same

Danmarks Radio er fra mange sider blevet beskyldt for at være ræverøde, og selvfølgelig er de det.

Men for noget tid siden oplevede jeg det modsatte; vi havde besøg af nogle familievenner, som har en lille datter på 7–8 år. Jeg blev så sat til at passe hende, og hun foreslog så, at vi kiggede på DR’s Oline side, for de lidt mindre. Det gjorde vi så, og nåede på et tidspunkt til en historie om Nikolaj, en pingvin bosat i en jungle, som fik besøg af en isbjørn. En meget driftig isbjørn, som ville åbne en forretning. Han prøver forskellige forretningsplaner: at sælge varme frakker, palmer og bananer; frakkerne er ingen interesserede i, palmerne kan de få gratis og ligeledes med bananerne. Nikolaj ender med at redde dagen ved at åbne en café med banana splits for den stakkels isbjørn.

Hvis det ikke er basal liberalisme, så ved jeg ikke hvad er.

Let me hear you make decisions,
Without your television.